10. oktober 2009 - 10 måneder og 11 dage

Hovsa, det er vist længe siden vi har skrevet her. Vi er for en månede siden kommet hjem til Svenstrup, og er ved at komme godt tilrette i hverdagen igen. Det er dejligt at komme hjem igen, men også lidt ensomt til tider efter at have været omgivet af familie hele tiden, Hannah og mor går jo hjemme endnu. Om en måned er det dog slut! Den 9. november starter Hannah i dagpleje hos Inger, og mor starter på nyt arbejde. Hun har fået arbejde på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg sygehus.

Syg: Morgenen efter vi kom hjem vågnede vi op til en Hannah med høj feber, i løbet af dagen kom der også knopper, så vi tog til lægevagten sidst på eftermiddagen. Han mente det var en virusinfektion, der dog skulle være ufarlig. Hun havde knopperne i over en uge, før de var væk. Feberen faldt igen efter et par dage, og derefter var Hannah ikke generet af det mere. Det var nu et lidt trælst tidspunkt det kom, for vi skulle til Ailas barnedåb dagen efter, så Hannah måtte blive hjemme sammen med morfar, mens mor og far tog til barnedåb. Vi havde ikke set Aila og hende forældre i 2½ måned, så havde ellers glædet os så meget til at se dem, og vi så dem først da Hannah var rask, for ville ikke risikere at smitte Aila.

Dagplejemor: Da Hannah endelig blev rask besøgte vi Inger der skal passe Hannah fra den 9. november, sammen med 3 andre børn. Hun virker meget sød og det samme med børnene. Hun har en stor have og er meget ude. Det passer Hannah meget godt da hun elsker at være ude. Når Hannah er startet godt op, så skal far som regel aflevere om morgenen og mor hente om eftermiddagen. Det bliver meget spændende, hvordan det kommer til at gå.

Hvad kan jeg nu? Ja, Hannah er jo over 10 måneder nu, og er en stor pige. Så hun kan mange ting. Hun kan gå rundt med sin dukkevogn, som I kan se på det her LINK. Og så kan hun sige indianerlyde, klappe, sige "goddag" mens hun giver hånd, "give me five", spise rugbrød selv(næsten), kravle op på ting, kravle ned af mor og fars seng(næsten helt selv). Og så er hun begyndt at sætte låg på ting, f.eks. flasker. Og så har hun fået vilje, så det batter, græder hvis hun ikke får sin vilje. Hun peger i den retning hun gerne vil hen, og viser også tydeligt hvad hun gerne vil og bliver vildt stolt og glad hvis vi forstår hende og gør som hun gerne vil have os til. Sidder også gerne stille og ser tegnefilm i fjernsynet. Det er sikkert mange flere ting, men det er lige hvad jeg kan komme i tanke om.

Snottet: Lige de her dage er Hannah bare vildt snottet. Kan næsten ikke falde i søvn om aftenen. I dag er det ellers gået fint hele dagen, hun har kun pivet lidt. Det var først da vi lagde hende at hun begyndte at være mere snottet og græd hver gang hun blev lagt ned. Efter en del kamp og sugen næse, uden at hun kunne falde i søvn, gav vi hende børnepanodil, og så faldt hun i søvn efter lidt. Og hun har faktisk sovet i et par timer nu, håber hun er lidt mere frisk i morgen.

Aila: Ja, jeg har jo en lille veninde der hedder Aila. Hun er 4 måneder yngre end mig, men vi leger allerede godt sammen. Det er dejligt. Vi giver hindanden legetøj og tager det fra hinanden. Aer hinanden og så sidder vi bare og leger nogen gange. I onsdags var vi i svømmehal sammen med vores mødre og Karina(som forøvrigt har en veninde mere til os i maven), vi blev fotograferet under vand. Bagefter da vi havde fået tøj på kravlede jeg hen til Aila og gav hende et kys på hånden, efter jeg havde sagt "apa"(kys på grønlansk), det var jo lidt synd for hende at hun bare var blevet lagt der på gulvet på en puslepude.

Cykelstol: Vi har endelig fået os en cykelstol, og den satte far og mor på mors cykel i dag. Og så prøvede vi den. Det var sjovt at side bag mor da hun cyklede på parkeringspladsen. Jeg glæder mig til at vi skal cykle nogen ture, når jeg ikke er snottet mere.

 

31. august 2009 - 9 måneder og 3 dage

Det er så længe siden vi har skrevet så vi kan da slet ikke over skue hvad der skal skrives.. Men vi må da hellere forsøge, hvis nu der er nogen der læser med engang imellem. Vi er nu kommet til Nuuk og er hos min mormor og mostre, og onkel bor også her i Nuuk, så ham ser vi også. Vi har efterhånden været her i næsten 2 uger. Skriver lige i nogle katekorier, eller kan vi vist ikke finde rundt i det.

Plukke bær: Mens vi var i Ammassivik lærte jeg at plukke bær selv og spise dem. I starten gav far, farmor og mor dem til mig, og jeg elsker bare blåbær og sortebær. Så lærte jeg at tage dem fra deres hånd og spise dem selv, til sidst var jeg blevet så god at jeg også kunne plukke dem selv fra lyngen. Jeg tog kun efter bær og jeg spiste dem. En dag var vi alle 4 ude på fjelder for at samle bær, så mens de andre puttede alle dere bær i en pose, så sad jeg og spiste, mens jeg dansede og nynnede, farmor syntes bare det var så sødt, så hun ville ikke gå så langt væk fra mig, så hun ikke kunne høre mig. På et tidspunkt var der ikke flere bær, og jeg ved der heller ikke var nogen under lyngen for jeg havde hævet dem op, så kaldte jeg bare op, så blev jeg flyttet til et andet sted, så jeg kunne spise flere bær. Jeg blev vist flyttet 3 eller 4 gange inden jeg var mæt. Mor fik plukket en stor pose sortebær, mens far og farmor plukkede en endnu større pose blåbær.

Kom lidt til skade: Mens vi har været hos farmor er jeg kommet lidt til skade to gange. Første gang troede jeg at jeg kunne rejse mig op af en brandslukker, der stod på gulvet i skolen, men den væltede, ned over min arm og hoved. Jeg græd og græd, til sidst fald jeg i søvn. Det var første gang mor og far oplevede at jeg græd så meget. De var lidt bange for om jeg have fået hjernerystelse, så de holdt lidt øje med mig og søgte på nettet, men det havde jeg heldigvis ikke. Jeg fik kun et lille blåt mærke på kinden. Et par dage efter lå jeg og sov til middag på mor og fars seng, som jeg plejer. Jeg plejer at tage babyalarmen når jeg kan se den og så kan de jo høre at jeg er vågen. Men den dag snød jeg dem og ville overraske dem ved selv at komme ned af sengen. Jeg have bare ikke lige regnet med at der var så langt ned til gulvet, så jeg fald ned lige på hovedet. Så da mor og far hørte en kæmpe dunk løb de op og fandt mig stortudende på gulvet med en lille hudafskrabning på panden. Siden den dag har mor lagt mig i min egen seng når jeg skulle sove om dagen.

Første skoledag: Den 14. august var der første skoledag i Ammassivik, så der fik vi da også en oplevelse ud af det. For hele bygden er inviteret til sådan en dag, og det er en stor dag. Skolen var fyldt med mennesker, af hele bygdens folk og nogle fårholdere fra et fårholderplads i nærheden. Der var en dreng fra bygden og en dreng fra fårholdestedet der skulle starte i skole i 1. klasse(det samme som 0./børnehaveklasse i dk). Der blev sunget et par sange og farmor holdt tale, for hun er jo skolelederen. Bagefter var der kaffe og kager i skolen, og til sidst var der pagga. En tradition her i Grønland, hvor dem der fejrer noget kaster penge og ting mod en flok mennesker som griber de ting der bliver kastet. Ja, det lyder som noget mærkeligt noget på skrift, men en meget hyggelig tradition. Mor fik da 70 kr ud af det og to små perlebroderier. Der var ellers også roer, som sydgrønlænderne spiset meget, det var fårholderne der havde dem med, for de dyrker dem selv, men dem fik mor ikke del af. Senere var der kaffemik hos drengens familie, fårholderne tog hjem lige efter og fejrede det sikkert på deres egen måde.

Turen til Nuuk: Så kom dagen hvor vi skulle rejse til Nuuk, tirsdag den 18. august. Vi havde købt billetter så det passede med at vi kom frem samme dag. Vi skulle flyve ved 11-tiden om formiddagen, og under morgenmaden ville mor lige for en sikkerheds skyld tjekke om der skulle være ændringer. Lidt af et chok fik hun da der stod at vi først kom afsted kl. 15.20, for der skulle vi gerne have været næsten fremme i Nuuk og vil jo så ikke kunne komme frem samme dag. Så ringe rundt for at finde ud af hvad der er sket og hvad vi nu skal gøre. Vi finder ud af at helikopteren vi skulle med var i Østgrønland og var på vej til Sydgrønland. Vi skulle så overnatte i Qaqortoq og så komme frem dagen efter. Efter vi havde slugt det, var det jo så fint nok. Indtil vi, ved 13-tiden, fik at vide at helikopteren stadig var i Østgrønland og den først kommer torsdag. Så fik vi travlt med at finde nogen der kunne sejle os til Qaqortoq. Vi kunne på det tidspunkt ikke nå at sejle til Qaqortoq og så komme videre til Nuuk samme dag, så vi skulle stadig overnatte der, men det var også fint nok. Vi sejlede ved 15-tiden i en åben jolle, der var en del bølger, så det var med at holde fast og der var da også koldt. Ja, jeg sad med Hannah, så jeg skulle holde mig selv på båden, samtidig med at jeg holdt Hannah og sørgede for at hun ikke kom til at fryse, hun sov da heldigvis det meste af turen. Turen var lidt hård, men frem kom vi og blev indlogeret på Hotel Qaqortoq med aftensmad. Det hele på Air Greenlands regning. Peter havde noget familie i Qaqortoq, så da vi havde spist tog vi lige forbi dem, inden vi tog tilbage til hotellet. Lidt senere fik vi besøg af Ib, som har læst i Aalborg. Vi gik lidt tidligt i seng, da vi jo var trætte og skulle være nogenlunder friske til dagen efter.
Da vi havde fået morgenmad og havde pakket, tog vi til heliporten. Og vi kom da også afsted til tiden fra Qaqortoq, Hannah sov de 20 min. helikopterturen tager. Da vi kom til Narsarsuaq fandt vi ud af at flyveren til Nuuk var en time forsinket. Det er meget normalt, så efter lidt ærgelse fik vi tiden til at få med en lille gåtur og en tur på legeplads. Hannah blev efterhånden lidt træt, men vi holdt hende vågen så hun kunne sove de 1½ time flyveturen ville tage. Hun faldt som forventet i søvn inden vi var i luften og sov hele veje til Nuuk. Eller hun vågnede da vi var over Nuuk, for vi  kunne ikke lande med det samme pga. tåge i Nuuk. Så vi fløj over Nuuk i en times tid inden vi endelig landede, med næsten et døgns forsinkelse.

Hvad kan jeg nu: Jeg kan efterhånden rigtig mange ting, så jeg remser dem bare lige op. Jeg kravler meget hurtigt, og kan lege lidt fangeleg, når de voksne følger efter mig kravler jeg væk, så de ikke kan fange mig, ind imellem sætter jeg mig op for at se om de stadig er efter mig. Jeg kan også kravle hele vejen op af trapperne, dog er der altid en voksen bag mig, hvis nu jeg mod forventning skulle glide eller på anden måde falde ned. Så leger jeg meget at jeg snakker i telefon, både fjernbetjening, fars kortholder virker til det, babyalarmen og mange andre ting virker, selv hånden virker. Og så tager jeg "telefonen" op til mit øre eller bag hovedet og aah-ahh-aah-ahh, mor synes det lyder lidt som en blid tarzan. Jeg kan også godt rede mit hår med en kam. Så kan jeg putte en lille bold i hovedet på en giraf(et stk. legetøj hun har fået til at putte små bolde i),så den siger en lyd. Jeg kan også trykke på det legetøj med knapper på, så det siger en lyd. Jeg kan gå med når jeg holder mors ben og hun begynder at gå baglæns. Og så danser jeg hver gang jeg hører en melodi. Der er sikkert mange andre ting, men det er lige hvad mor kan komme i tanke om. Siger "abaaba" om mad jeg gerne vil have og hvis jeg bliver tørstig, det betyder mad på babygrønlandsk. Og jeg siger "avaava" om hunde og al slags dyr med pels, det betyder hund på babygrønlandsk. De par "ord" hun kan, er nu ikke noget vi har lært hende, men nogen hun selv har sagt og så har vi blevet ved med at sige dem, de lyder forøvrigt næsten ens, hvis ikke man kender hende.

Barnevogn: Vi havde jo ikke nogen barnevogn i Ammassivik, men da vi kom til Nuuk havde mormor lånt en. Det var bare dejligt, for så kunne jeg sove ude i den, og når vi går inde i byen kan jeg sidde i den. Og hvis jeg bliver træt inde i byen kan jeg bare lægge mig ned og sove. Min mor troede faktisk ikke at barnevognen var så uundværlig, men det er den altså! Nu sover jeg endda snilt et par timer, og jeg falder i søvn med det samme jeg bliver lagt ud.

Tænder og trøske: Et par dage efter vi kom til Nuuk begyndte jeg at savle enormt meget, der gik ikke en ½ time inden savlesmækken blev helt gennemblødt. Der var jo mistanke om at jeg var ved at få flere tænder. Torsdag morgen var jeg meget pylret og græd og græd, og da jeg havde sovet første gang, fandt mor og far en tand der lige var kommet frem og jeg var ikke pylret resten af dagen. Men et par dage efter blev jeg pylret igen og de tænkte der var flere tænder på vej. Samtidig ville jeg ikke spise, så mor købte nogle gummedråber, der skulle hjælpe mod ondt for tænder. Da mor ville smøre det på så hun dog at jeg var meget hvid og hævet inde i munden, især på indersiden af kinderne. De mistænkte trøske, så mor skrev til lægen i dk, som bekræftede. Og så ringede hun til lægeklinikken i Nuuk, som også syntes det lød som det og udskrev noget svampemiddel til mig. Det er noget der skal påføres inde i munden og skal gerne være inde i munden så længe som muligt, men det smager så godt at jeg spiser det med det samme. Jeg bliver helt vild og siger abaaba(mad på babygrønlandsk) når jeg ser flasken. Trøskeen er heldigvis ved at være væk, jeg har stadig lidt hvide belægninger på indersiden af kinderne, men jeg har ikke ondt mere og jeg spiser helt fint nu. Jeg har faktisk lige spist næsten en hel banan, efter jeg vågnede fra eftermiddagsluren. Mor og far synes det er dejligt at jeg gider at spise nu og jeg er også meget mere glad.

Jeg er ikke sikker på at vi skriver igen inden vi er hjemme i Svenstrup igen. Far kommer hjem på torsdag og mor og jeg kommer hjem næste fredag. Det bliver nu dejligt nok at komme hjem, og  også se jerr allesammen igen, jer der er i dk.

 

11. august 2009 - 8 måneder, 1 uge og 6 dage

I dag har det regnet en del næsten hele dagen. Mor og farmor har bedt om regn siden vi kom, så sortebærrene og blåbærrene kan få noget vand og blive store og saftige, men i dag har de brokket sig over at det bliver ved med at regne, for så er der for vådt til at vi kan komme ud og samle bærrene. Altså, jeg forstår ikke altid de voksne. Men jeg har bare været glad, snakkesaglig og meget meget energirig i dag, så mor er noget træt da jeg krævede en del, og jeg ville jo allerhelst pille ved alt det jeg ikke måtte. Mor var nemlig alene med mig næsten hele dagen, da far hjalp farmor med skolens computere og farmor skulle jo også gøre klar til at skolen starter på torsdag. Ellers har vi bare været hjemme og hygget. Til aftensmad kom en af farmors veninder og spiste med, hende ville jeg godt sidde ved.

10. august - 8 måneder, 1 uge og 5 dage

I dag har vi fået en oplevelse for livet, vi har nemlig været i Uunartoq og bade i de berømte varme kilde. Vejret var ikke det bedste, så mor var ikke så vild med at skulle ud og sejle, men hun blev overtalt og var meget glad for at vi tog af sted. Der var bare skønt og vi havde kilden helt for os selv, dels fordi ferietiden er ved at være over, men også fordi vejret var lidt dårligt. Mor syntes at det var lidt mærkeligt at tage tøjet af og tage badetøj på i et skur ude midt i ingenting i Grønland, men hvor var det bare skønt at komme i vandet. Der var lige så varmt som et babybassin i en dansk svømmehal, hvis ikke der var varmere i kilden. Vandet var ca. 1 meter dyb helt klart og med sand og småsten som bund, og kanten var bygget op af store sten. Kanten var lidt glat af alger, så mor gled og slog sin tå lidt. Sidste gang farmor var derover i 1981 var vandet helt gråt og grumset, og bunden var af jord, mudder. De har nok syntes at det blev lidt mere turistvenlig med småsten i bunden.
Vi badede i en halv time inden jeg skulle op, så jeg ikke blev for kold. Så mor tog mig op, tørrede mig og fik mig i mit dejlig varme tøj og flyverdragt. Og så kom farmor op og sad med mig i kanten mens mor lige fik badet lidt mere sammen med far. Efter vi havde badet skulle vi have noget mad, men da hele området ikke har fået regn hele sommeren, var der ikke vand på øen. Heldigvis havde de taget vand med i min lille kop til mig, så jeg fik müsligrød blandet op med det vand, mens de andre måtte vente med at få mad.
På den anden side af fjorden skulle der være en elv med ørred, så der ville vi over og de voksne kunne få frokost, samt de kunne prøve at fange ørred. Men da vi kom derover var elven også næsten tørret ud, så ingen fisk til os. Men vi kom da på land og de fik frokost og jeg fik sortebær. Bagefter fiskede vi ellers fra båden, men vi fangede ingen. Jeg lagde heller ikke mærke til det, for jeg sov. Mens jeg sov så de andre også en sæl der lå og solede sig på et kæmpe isbjerg, de sejlede imod den og den rutsjede i vandet lidt efter.
Da vi kom hjem kom vi til at snakke om at jeg ikke har så meget mad tilbage, for det müsligrød jeg spiser til frokost er ved at løbe op. Og der er ikke anden babymad i butikken end sveskegrød på glas, og rugbrødet er for hård her, så det kan jeg heller ikke spise normalt med pålæg. Det havde mor ellers regnet med jeg skulle. Jeg får det i stedet blandet i müsligrøden og i det yoghurt naturel vi ellers havde, det har de heller ikke i butikken. Butikken er generelt rimelig tomt, så de voksne får meget hjemmelavet mad, altså rugbrød fra færdigblandinger, franskbrød og marmelade. Der er kun langtidsholdbart letmælk og pulvermælk, ingen cola, cornflakes osv osv. Men vi klarer os da. Hov, det var det müsligrød vi var ved at løbe tør for vi kom fra, heldigvis kom farmor i tanke om at hun kendte en der skulle fra byen i morgen, så hende ringede hun til at fik hende til at købe noget müsligrød.

9. august - 8 måneder, 1 uge og 4 dage

I dag er det søndag og vi har været i kirke, for der var en lille dreng der skulle døbes. Mor og jeg gik dog hjem inden dåbsceremonien, for jeg var træt og begyndte at pive lidt og gad ikke at sidde stille. Jeg var lige over og hilse på nogen fra bygden som jeg aldrig har set før, inden vi tog hjem. Da jeg havde sovet gik vi til kaffemik hos dåbsfamilien og den lille René var bare sød, han var knap 3 måneder gammel. Der var også en anden dreng på 5 måneder derover. På vej hjem tog farmor, mor og jeg fjeld-vejen hjem for at finde blåbær, som farmor havde set aftenen før, men lige da vi fandt dem begyndte det at regne, og jeg havde kjole på i dagens anledning, så vi tog hjem uden særlig mange blåbær.
I dag fik jeg også  mit første sælkød at gnave af, og hvor smagte det bare godt, selv om jeg var lidt skæptisk i starten. Jeg gnavede en hel ribben fri for kød, jeg havde endda fået kød mellem mine to tænder.

7. og 8. august - 8 måneder, 1 uge og 2-3 dage

De her dage lavede vi ikke så meget hyggede os bare hjemme. Jeg er ved at vende mig til at være her, så jeg sover bedre og er også igen glad næsten hele tiden. Det er dejligt, både for mig og for mine forældre og farmor.

6. august 2009 - 8 måneder, 1 uge og 1 dag

Vi prøvede at gå et andet sted i dag for at fiske og sørme om ikke farmor og far fangede 3 fisk, to torsk og en uuvaq(Ved ikke lige hvad den hedder på dansk, men det er også en torskefisk, men mindre fin end en almindelig torsk). Og mor og jeg plukkede en hel 2 liters pose sortebær. Jeg hjalp ved at sidde lige så stille når mor satte mig på jorden oven på lyngen hun vil plukke bær på, og jeg skulle nok sidde stille hvis bare mor gav mig en eller to bær engang imellem. Det var en god deal, syntes vi begge. Mor prøvede ellers også at fiske, men for en gangs skyld filtrede hendes snøre, så hun fangede ingen, og det begyndte også at blæse, så vi gik bare hjemad. På vej derover og hjem igen skulle vi op af en meget stejl klippe, den synes mor ikke så godt om, hun bar mig opad og ville ellers have at vi skulle gå en omvej på vej tilbage, men det gad hun ikke alligevel og vi gik samme vej tilbage. Mor turde dog ikke bære mig denne gang, så det gjorde far. Mor trak næsten ikke vejret når hun gik op og ned af klippen.

5. august 2009 - 8 måneder og 1 uge

I dag har vi været ude og gå langt og farmor, far og mor prøvede at fiske, men de fangede ingen. På vej derover faldt jeg i søvn, og vi havde mit teltseng med, så de lagde mig i den så jeg kunne sove videre, men efter 5 min fandt min mor mig liggende på maven og jeg kiggede ud af nettet i siden af sengen. Mens mor fiskede, faldt rullen med fiskesnøre i vandet og hun nåede også at få linen til at filtre sammen, iih altså mor! Der var rigtig mange små fluelignende insekter og myg, så det var næsten ikke til at være der, så da de ikke fangede nogen fisk gik vi bare hjem igen uden at samle bær, men jeg fik da lige spist lidt derover og mums det smager godt.

4. august 2009 – 8 måneder og 6 dage

Lige nu er vi i Ammassivik i Sydgrønland og besøge min farmor. Hun er lærer i Ammassivik, som er en lille bygd med ca. 50 indbyggere. Hun bor i et træhus med tørkloset og vand i haner, som kommer fra en vandtank i entreen. Vandet hentes i et taphus med store dunke, som så hældes i vandtanken. Rørene er dog så gamle at vandet i hanerne ikke kan bruges til drikkevand, så der hentes små dunke vand til det formål og så bruges vandet i hanerne til opvask og rengøring.
Vejret er køligt lige de her dage, der er måske ca. 10 grader, og i dag har der været tåget, så vi nærmest ikke kan se ud af vinduerne, i løbet af dagen er der dog blevet rigtig dejligt vejr. Blæsten er også rimelig kold, men solen er varm. Det er lidt svært nogen gange at vide hvad tøj vi skal have på. Jeg har ofte en fleecejakke, eller dragt på, og så en hue og nogen gange vanter.

Rejsen: Vi blev kørt af morfar til Aalborg lufthavn lørdag morgen kl. 5.30, jeg vågnede lige et kvarter før vi skulle køre og var frisk. Vi skulle flyve 6.45, og flyveturen gik rigtig godt, jeg sad på mors skød, spændt fast i et lille bælte, der sad fast i mors sikkerhedsbælte. Jeg gad ikke altid sidde stille, og mor og far havde ikke fået fundet legetøj frem, så jeg blev underholdt af sang og blade der var i lommen i sædet foran os. Efter en halv time landede vi og skulle så finde flyveren til Grønland. Vi skulle først flyve 9.55, så vi gik lige en tur inden vi fandt gaten, hvor jeg fik lidt mad og kravlede lidt rundt og charmede folk i gaten. Da vi gik ombord i flyet fik far og mor sæder ved siden af hinanden hvor der var 3 sæder ved siden af hinanden. Indtil sidste øjeblik var det sidste sæde tomt, så vi håbede ellers at vi fik de tre sæder for os selv, men nej, den sidste passager skulle sidde der. Men da vi ikke behøvede at være fastspændt mere, flyttede hun til et andet sæde, så jeg kunne sove på sædet mellem far og mor. Ja, jeg faldt i søvn på vej op og sov lige ind til maden blev serveret en times tid efter vi lettede. Mor og far syntes ellers at jeg skulle have sovet bare et kvarter mere, så de kunne spise i fred, men det gjorde jeg ikke :o). Jeg klarede flyveturen rigtig godt, blev lidt urolig en times tid inden vi landede i Narsarsuaq, så der måtte far og mor lige være kreative og underholde mig med lidt gåtur og musik i høretelefonerne, som jeg dansede lidt til, og så en masse andet leg og sang/rim/remser. På vej ned faldt jeg i søvn igen, og vågnede først efter vi var kommet ind i lufthavnen. Vi var lige i Narsarsuaq en halv time inden vi skulle med en helikopter videre til Qaqortoq(Julianehåb). Her ankom vi ved 11-tiden Grønlandsk tid, hvor vores venner Lars og Ib(de har læst i Aalborg, men er flyttet til Qaqortoq) tog imod os. Farmor skulle senere ankomme fra Nuuk, og så skulle vi sejle videre til Ammassivik i en speedbåd. Ib kørte vores ting hjem til Lars, og så gik vi ellers en tur i Qaqortoq og fik købt stort ind – chok! To poser med dagligvarer over 600 kr og det var ikke noget specielt vi købte, men sådan er det jo. Mor får dette chok hver gang hun kommer til Grønland. Vi skulle købe ind i Qaqortoq selv om der er en butik i Ammassivik, for det var jo ikke sikkert at de har alle de ting vi skulle bruge, så de vigtigste ting måtte vi jo købe i byen.
Lidt forsinket ankom farmor ved 15-tiden og så sejlede vi ellers mod Ammassivik. Der var lidt småbølger, så båden vippede noget, men jeg var allerede faldet i søvn inden vi begyndte at sejle hurtigt, så jeg lagde ikke mærke til det. Mor hyggede sig med at prøve at finde ud af hvor langt vi var ved hjælp af et kort, indimellem synes hun dog at hun skulle holde en hånd på mig, så jeg ikke rystede så meget under bølgerne. Farmor og far grinte bare af hende. 20 min før ankomst vågnede jeg, og det var da bare sjovt at sejle, så jeg grinte flere gange når båden vippede. Og så var vi jo i endelig i Ammassivik ved 18-tiden, efter ca. 16-17 timers rejse. Vi var bare trætte og efter en gang aftensmad gik vi alle i seng.

2. august: Næste dag var vi stadig trætte efter rejsen, så der lavede vi ikke så meget, kun en lille gåtur ned til farmors strand lige 100 m fra hendes hus. På vej tilbage gik vi oppe på en lille bakke, og her var der til vores store overraskelse både sortebær og blåbær. Så mor og farmor gik og samlede lidt og spiste og farmor gav mig nogen engang imellem, og jeg var bare vild med dem.

3. august: Så blev det mandag og vi kunne komme i butikken og se hvad de havde. De havde da så man kan klare sig, men de havde ikke sødmælk, som mor ellers ville købe til mig, så jeg må nøjes med det MME mor havde med. Derudover var vi i skolen for at mor og far kunne komme i bad, jeg legede med skolens legetøj sammen med farmor imens.
Karina, far og mors veninde ringede i dag, hun havde tømt vores postkasse og der var et brev fra kommunen om at der er kommet dagplejeplads til mig. Vi havde ønsket plads fra 1. Oktober, da mor skulle starte på arbejde den 15. Oktober, men jeg har så først fået plads fra den 1. November, til gengæld er det så i Svenstrup, så mor og far tager noget ferie hver så de kan køre mig ind. Så mor skal først starte på arbejde den 9. November og så tager far en uge med indkøring bagefter. Mor og far håber at de kan lide dagplejemoderen, for de har jo ikke mødt hende. Men de kan godt nå at sige pladsen op i tilfælde af at de ikke kan lide hende af en eller anden grund og så får vi et nyt tilbud.

4. august: Farmors ting skulle komme i dag, men da vi vågnede var der tåget, så den blev noget forsinket, men det var en modig pilot, så den kom. Så vi gik over mod butikken for at hjælpe farmor med hendes ting, og jeg så kunne sove lidt. Jeg gad nemlig ikke sove. Det har jeg ikke villet siden vi kom, min mor tror at jeg savner min barnevogn, og samtidig med alle de forandringer der har været. De voksne besluttede sig for at gå en tur op mod fjeldet, så far fik mig i slyngen og ikke længe efter sov jeg, med fars lynlås-ting som sut, for de havde glemt min sut hjemme ved farmor. Der var mange bær, så mor kom hele tiden bagud, for hun skulle hele tiden lige bøje sig ned og samle bær og spise dem. De lokale siger dog at der ikke er så mange bær som der plejer for der har ikke regnet hele sommeren.

26. juli 2009 - 7 måneder, 3 uger og 6 dage

Kravler: Der er bare sket så meget siden sidst. Jeg er begyndt at kravle, og har faktisk gjort det i snart 14 dage. Den 13. juli sidst på eftermiddagen tog jeg mine første kravletag og kravlede ca. 1 meter. Siden den dag er det bare gået stærkt, i starten kravlede jeg og møvede når jeg syntes det gik for langsomt med kravleriet og nu kravler jeg over det hele. Mor og far har rigtig fået tralv med at kravlesikre alting, for ellers laver jeg bare ballade.

Ud og rejse: På lørdag skal jeg ud og flyve sammen med min mor og far. De er meget spændt på hvordan det kommer til at gå, for jeg gider nok ikke at sidde stille i 4 timer. Mor er begyndt at lave lister til vore bagage, og min liste er 4 gange så lang som mor og fars liste, hehe, det er jo lige før vi skal have en container med. Vi skal måske også ud og sejle, så min mor har købt en flyverdragt til mig. Den er lidt for står, men mor regner med at jeg også skal bruge den først på vinteren inden jeg skal bruge den jeg har arvet efter kusine Freja.´

Photoshop: Min mor har været igang med at lege med photoshop med mine billeder, I kan se dem her for oven. Ligger dem også ind under billeder, så i kan se dem lidt tydeligere.

Dadadadadadada: Jeg er begyndt at snakke helt vildt. Mine forældre er helt forbavsede, for jeg har aldrig snakket så meget som jeg gør i de her dage. Jeg siger "dadadadadadada" og "vavavavavava". De synes det lyder så sjovt, så de gentager det hele tiden.

Søvn: Jeg er blevet god til at falde i søvn selv både om dagen i barnevognen og om aftenen i sengen. Før skulle der gåes med mig om dagen og jeg skulle helst ammes i søvn om aftenen, men det skal jeg ikke mere. Nu ligger jeg bare lige og hygger lidt inden jeg ligger mig til at sove, skal nu lige stadig være sikker på at mor og far er der, så jeg kalder lige nogen gange, inden jeg ligger mig til at sove. Om natten spiser jeg heller ikke mere, vågner bare lige og skal have sutten og nusses lidt, så sover jeg igen. Mor synes det er så dejligt at hun ikke skal kæmpe med min søvn så meget mere. Nu skal hun  bare lære at gå tidligt i seng! For jeg vågner nogen gange halv 6-6 og er klar til at stå op.

 

12. juli 2009 - 7 måneder, 1 uge og 6 dage

Rejse sig: Nu er jeg begyndt at rejse mig op ad ting, den anden dag overraskede jeg min mor ved at stå op ad en skammel(elefantfod) ude i køkkenet, men mor lavede havregrød til mig. Indtil da havde jeg kun rejst mig op af mor eller far, men så turde jeg lidt pludselig godt at rejse mig uden de er der.

Gå: Jeg er også begyndt at gå ved hjælp af nogen der holder mig i hænderne. Da vi var i Zoologisk have i går gik jeg så meget at mine sko blev slidt i snuden.

Zoo: I zoologisk have rørte jeg ved en ged, den var sød, men jeg var også lidt skeptisk over for den, var måske lidt bange for den. Jeg var også for første gang meget intresseret i dyrene. Lige da vi kom ind gik vi forbi fuglene, og jeg kiggede og kiggede på dem, mens de fløj rundt. Mange af dyrene der bevægede jeg kiggede jeg også meget intresseret på. Næste gang er jeg nok mere intresseret, så er det heldigt at mor har sæsonkort derudtil, så vi kan komme derud rigtig mange gange.

Besøg fra Grønland: Min moster, min onkel og hans kæreste - Apollonia, er på besøg fra Grønland. Det er bare dejligt at der er så mange der gerne vil lege med mig. Jeg var lige lidt genert i starten, men så gik der ikke lang tid før jeg havde vendet mig til dem. Desværre tager onkel og Apollonia allerede afsted igen om 2-3 dage, men så er det godt vi tager op til dem om en måneds tid. Moster bliver her i laang tid endnu, det er dejligt.

Læse: Jeg kan rigtig godt lide at læse i en bog, især i en bog der hedder "Ride Ride Ranke", der er en bog med rim og remser, i tykke papsider. Den kan jeg selv bladre i, og nogengange vil jeg hellere bladre end at høre rimene, så den der læser ikke kan følge med. Kan også sagtens sidde selv med den og bladre.

 

3. juli 2009 - 7 måneder og 4 dage

Rask: Nu er jeg blevet rask igen, det var en hård omgang, både for mig og for mine forældre. Jeg havde ondt i maven, var sløj, havde tynd mave og kastede op nogle gange. Var først rigtig rask søndag og ville spise igen. Jeg havde ikke fået noget at spise siden tirsdag formiddag, har kun villet have bryst og vand, men det var også fint bare jeg fik noget væske. Jeg spiser stadig ikke så meget som jeg plejede, men det kan lige så godt være pga. varmen. En af dagene havde jeg 40,7 i feber, ville ikke drikke og var meget meget pylret, så min mor gav mig vand med en teske, selv om jeg ikke havde lyst til det. På et tidpunkt midt om natten satte mor sig ved computeren for at finde nummeret til vagtlægen, men så blev jeg bare helt frisk, smilte og ville godt ammes igen. Så hun ringede ikke. Det var ikke sjovt at være syg og have feber, især når sommeren kom til Danmark midt i min sygdom.

Varmt!: Der er rigtig varmt lige nu, når jeg ligger i barnevognen viser babyalarmens termometer helt op til 31 grader, selv om den står i skygge. Jeg ligger ofter bare i en ble, for ellers er det for varm. Jeg har også fået min badebassin frem, det er dejligt lige at blive kølet ned i den når der bliver for varmt. De første dage der var varmt fik jeg varmeknopper over alt, det startede med kun at være i hovedet, men så kom de på hele kroppen. Mine forældre fik dog kølet mig ned, så de forsvandt, og nu har min hud vist vendet sig til varmen, eller også er mine forældre blevet bedre til ikke at holde mig for varmt, men jeg har i hvert fald ikke varmeknopper nu. Under Juni i billedgalleriet er der et billede af min arm med varmeknopper.

Sætte sig op: Jeg er ved at lære at sætte mig op selv, efter at have ligget på maven, jeg gjorde det én gang her til morgen. Min mor og far sad og snakkede i sofaen mens jeg lå på gulvet på maven, og så gad jeg ikke at ligge mere, så jeg satte mig op, min mor nåede lige præcis ikke at se det, for jeg er bare hurtig.

Kravle: Jeg har længe gjort antræk til at kravle, men er ikke helt begyndt endnu, men nu er jeg begyndt at tage enkelte kravletag. Jeg bliver også mere motiveret til det, når nu jeg tit har bar mave, det er ikke så nemt at møve på maven, når det er hud mod glat trægulv, så er det nemmere at komme lidt frem med maven løftet. Men kravle helt gør jeg ikke endnu. Mor er vist også glad nok for det, for de har ikke fået sat trappegitter på endnu, den er først lige fundet frem og vasket. 

SUT: Jeg er nu begyndt at bruge sut igen, men vi kun have nogen bestemte, hvor er er dyrehovedmotiver på. Det var efter jeg havde været syg, så ville mor have mig til at sove, for jeg var bare så træt, men ville ikke sove. Hun gik tur med mig, men jeg græd og græd, så hun prøvede at give mig sin lillefinger at sutte på, så holdt jeg op og faldt i søvn. Hver gang hun prøvede at tage sin lillefinger ud af min mund for at gå hjem, så begyndte jeg at græde igen. Heldigvis kom hun i tanke om at der lå en gammel sut i barnevognen, så den gav hun mig og jeg ville godt have den og jeg sov med den. Senere ville jeg også godt have den, når jeg skulle sove, så nu har mor købt nye sutter til mig.

 

23. juni 2009 - 6 måneder og 3 uger og 4 dage

Syg: Jeg har haft tynd mave siden torsdag eller fredag i sidste uge, og nu har jeg også fået feber her i løbet af natten. Den er helt oppe på 39,4 grader. Men jeg har det fint og er overhovedet ikke mærket af det. Min mor har taget alt mit tøj af, så jeg kun har en ble på, så jeg kan blive kølet lidt ned. Heldigvis gider jeg godt at blive ammet, så jeg får noget væske. Lige nu ligger jeg og sover i mor og fars seng, med en stofble som dyne, ellers vil jeg blive for varm. Mor ringede til lægen i morges, men lægen tror det "bare" er omgangssyge og når jeg er så frisk som jeg er, synes hun ikke vi behøver at komme ind til hende.

Rulle: Jeg vil rulle fra ryg til mave hele tiden, også når jeg skal have en ren ble på, det synes min mor og far er lidt træls, for det er ikke til at sætte bleen på når jeg ligger på maven. Derudover vil jeg også hele tiden rulle om på maven, når jeg skal sove og mens jeg sover, og da jeg ikke kan finde ud af at sove på maven vågner jeg og bliver ked af det. Derfor sætter min mor nogengange en dyne eller pude foran mig, så jeg ikke kan rulle forover. Nogengange bliver jeg lidt sur når jeg ikke kan komme på maven, jeg lidt besværlig har man vel lov til at være.

Grønlands nationaldag: I søndags var det Grønlands nationaldag, og det blev fejret i Lindholm Strandpark. Vi var derover hele dagen, hvor vi havde strandtelt med, så jeg kunne slippes lidt løs. Der var meget varmt, så selv om jeg havde taget fin kjole på var jeg nød til at tage den af, og kun have en body på, ellers blev der aaalt for varmt. Det var en hyggelig dag, hvor mange vi kende var derover. Aila og hendes mor var der også, så hun lå også lidt i vores telt og sov.

Fotograf: Min mor tog mig for et stykke tid siden med over til en meget sjov mand, der tager billeder. Han tog nogen meget fine billeder af mig, og også af Aila. Både min mor og Ailas mor kunne ikke bestemme sig for hvad for et de skulle vælge, for der var bare mange gode af os begge to. Ja, vi er jo også nogen smukke piger! Men de endte da med et hver. Min mor synes bare jeg ser så stor ud på det her billede.

Pas: Jeg skal have et pas, så der skulle også tages billeder af mig, hvor jeg havde lukket mund, kigger lige frem, ingen skygger osv. Far og mor havde forsøgt for lang tid siden, og den sjove mand prøvede også, uden held. Jeg ville ikke lukke munden, eller når mor og far tog nogen så var der skygger. Men så tog mor mig med til en butik, hvor de tager pasfoto, og han kunne tage det helt fint, med ét forsøg. Jeg var også lidt mut og træt den dag, så gad ikke rigtig at smile alligevel. Men pas det får jeg her om ikke så længe.

Fremaf: Jeg kan nu komme fremad, og ret hurtigt endda. Jeg har lært at hvis jeg trækker med hænderne og samtidig skubber med fødderne, så kommer jeg frem. Så nu har mor meget travl. Det er gået rigtig stærk, fra jeg kunne komme lidt frem til jeg er meget hurtig er der måske gået en uge.

Hvis i har en Facebook-profil og er venner med min mor, kan I se en filmklip af mig mens jeg møver. Det kan i gøre HER

 

12. juni 2009 - 6 måneder og 2 uger

 

Tænderne: Endelig fik mor og far ved fælles hjælp taget billede af mine tænder. De prøve i vildt lang tid og mange dage i træk med at tage et. Men jeg snød dem hver gang for jeg rakte da bare tunge af dem og tænkte "snydt pomfrit". Men jo jo jeg har to tænder og dem får jeg børstet både morgen og aften, synes det er sjovt nok, for når mor og far har børstet lidt får jeg lov til at lege lidt med tandbørsten.

Klippe hæk: Mor og far gik og klippede hæk i går, imens lå jeg på et tæppe og kiggede, når de ikke kiggede på mig tog jeg lige et bid af nogen blade jeg lige kunne nå, hihi. Kan ikke forstå mor ikke ville have det, for det smagte da ok.

Fra ryg til mave: Jeg har aldrig gidet at bruge min tid på at vende mig fra ryg til mave, så jeg skreg bare når jeg ikke gad at ligge på ryggen mere, så kom der en og vendte mig. Men her til morgen fandt jeg lige pludselig ud af at det er meget nemmere hvis jeg selv gjorde det, så nu kan jeg vende mig fra ryg til mave. Nogen gange kan jeg også godt vende mig den anden vej, men det er oftest et uheld, skal da vist lige øve mig lidt mere i det. Men nu kan min mor ikke følge med mig, haahaa.

 

5. juni 2009 - 6 måneder og en uge


½ års fødselsdag: Ja, Hannah blev jo et ½ år den 29. maj, så i den anledning hold vi kaffemik for familie og venner søndag den 31. maj. Det var en hyggelig og afslappet dag, hvor folk kom når de fik tid, fik hygget og en masse kager og så gik de når de havde lyst. Selv om vi ikke havde tænkt at hun skulle have gaver, da man jo ikke fejrer dagen hernede, så fik hun da nogen ting. Hun fik nogen gode bøger, tre bodyer, en natdragt, shorts og en t-shirt, badelegetøj, en tigertøjdyr, 100 "bade"bolde og så havde vi købt en aktivitetsflodhest. Hun fik også penge af sin mormor, dem har mor gemt og vil købe nogen sko til hende, inden vi tager til Grønland.

Tand: Mandag den 1. juni på vej til Emils(Leas fætter) fødselsdag i Hjørring opdagede Lea at Hannah har fået en tand. Det var på motorvejen lige efter afkørsel 4, Hjørring S. Aftenen før havde Lea tjekket om den var kommet, men der var kun et hul, men ingen tand, så den må være kommet i løbet af natten eller morgenen. Moster sad på forsædet og småsov, og Peter kørte, Hannah blev lidt urolig og ville ingenting, så hun fik lov til at bide lidt i sin mors finger, og så var det at mor råbte op at hun havde fået en tand! Peter blev vist lidt forskrækket. Lea ville ellers have skrevet til bedstemødrene med det samme, men Peter ville lige tjekke selv også, så det var først da vi var på vej hjem fra Hjørring at der blev skrevet til dem.

Sommer og varme: Hannah er en meget varm pige, det har hun efter sin far. Hun sveder bare temperaturen nærmer sig de 20, så de dage hvor der har været varmt har været lidt hårde ved hende. Hun sover ikke så godt om dagen og er pylret. Der har været nogen dage hvor der var 27 grader i barnevognen selv om den står i skygge, så har hun ligget uden dyne og kun i en body eller meget tynd dragt. Forhåbentlig får vi ikke noget dage hvor der er over 30 grader, for så ved jeg ikke hvad vi skal gøre ved hende. Heldigvis er hun glad for at drikke vand, så hun ikke bliver dehydreret.

 

20. maj 2009 - 5 måneder og 3 uger


Jeg får godt nok ikke skrevet så tit herinde, glemmer det bare, jeg skal da prøve på at være bedre til det fremover. For der sker jo bare så meget med Hannah, og det går stærkt.

Sundhedsplejerske: I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken. Det gik rigtig godt. Hun synes at Hannah er godt med i det motoriske. Sidder godt, kan sidde i lang tid på gulvet og kan trække sig tilbage efter at have rakt ud efter noget legetøj, hun har god håndmotorik og så er hun ved at gøre klar til at kravle - kommer op på alle 4 og skubber sig bagover, hun kan faktisk holde sig på alle 4 i ret lang tid. Og sundhedsplejersken tror hun kravler inden sommer. Så vi skal til at have kravlesikret vores hus. Hun kan dog ikke rulle om på maven hvis hun ligger på ryggen, så hvis jeg vil være sikker på at hun bliver hvor jeg lægger hende, skal jeg lægge hende på ryggen smiley.
Hannah vejer nu 8.1 kg og er 66 cm lang, så hun følger godt sin kurve.

Babysvømning: Vi er begyndt at gå til babysvømning igen, nu på fortsætterhold. Det er meget godt og jeg synes at det er sjovere nu, for nu kan vi flere ting, end bare svømme rundt efter legetøjet. Sidst skulle jeg slippe hende, mens hun holdt sig oppe i kanten. Det var lidt grænseoverskridende, men også dejligt at vide hun godt kan holde fast, også for hende selv. Og man kan godt mærke at hun virkelig har udviklet sig, både fysisk og psykisk, siden sidst, for nu svømmer hun efter legetøjet og viser selv hvad hun vil svømme efter. Jeg holder hende nærmest bare oppe og hjælper hende med at komme frem. Vi skal følge børnenes tempo, og der er tempo på, for skal da nærmest løbe i vandet med den fart hun har påsmiley.

Babysalmesang: Så er vi også begyndt at gå til babysalmesang i Svenstrup Kirke. Det er bare godt og hun nyder det bare i fulde drag. Hun er godt med, selv om det er midt i hendes formiddagslur og hun bliver vækket når vi skal starte. Vi synger forskellige salmer, hende der holder det har forskellige ting hun bruger til at stimmulere de små, bl.a. sæbebobler og farverige tørklæder og så danser vi rundt. Bagefter er der kaffe, the og brød, så vi mødre kan sludre lidt sammen.

Eget værelse: Vi har endelig fået lavet Hannahs værelse, vi er ikke helt færdige endnu, det der skal på vægen er ikke hængt op endnu. Men hun er begyndt at sove derinde og har gjort det i to nætter nu. Det er gået rigtig godt, synes jeg. Hun er selvfølgelig lidt svær at få til at falde i søvn, for det er jo nye omgivelser, men hun sover bedre derinde end i vores soveværelse, hvor hun vågnede mange gange i løbet af natten. Vi skal nok få taget billeder når vi er færdig med indretningen af værelset.

Tommelfinger: Hun er holdt op med at bruge sut. I stedet sutter hun tommelfinger. Hun havde fundet tommelfingeren for lang tid siden, men brugte også stadig sut. Da hun var forkølet for en måneds tid siden, kunne hun ikke bruge sutten og så har jeg ikke kunnet få hende til at tage den igen. Og jeg har givet fortabt for længe siden. Tænker lidt på at det bliver svært at vende hende fra det, på den anden side er det blevet meget nemmere at læse hendes træthedstegn. For hun taget kun tommelfingeren når hun er træt, så når hun begynder at sutte på den, så er det tid til at sove. Jeg har snakket med sundhedsplejerske om det, og hun siger at så længe hun kun bruger den når hun er træt og ikke bliver passiv af den, så er det ikke noget problem. Og det kan godt være hun kommer til at bruge den i længere tid end en sut, men det er der ikke noget at gøre ved.

Nå, det var vist det for denne gang. Jeg vil prøve om ikke jeg kan få skrevet en gang om ugen fremover.

 

29. april 2009 - 5 måneder

 

Hold da op det er da vist lang tid siden jeg har skrevet sidst. Der er bare sket så meget med vores lille Hannah, som efterhånden er ret stor. Hvor stor, det finder vi ud af i morgen, hvor vi skal til hendes 5 måneders undersøgelse ved lægen, her bliver hun også vaccineret. Det er den samme vaccine, som hun fik da hun var 3 måneder. Dengang fik hun feber om aftene(39,4), som dog var væk i løbet af natten, det bliver spændende hvordan hun reagerer denne gang.

Hun har efterhånden meget bedre kontrol over sin krop, især arme og hænder. Og hun er bare stærk i hænderne. I dag hvor hun sad i højstolen ved bordet i køkkenet, havde hun hævet en pose med 4 bananer og en blomme over til sig, og ud over bordkanten, så den faldt ned. Da jeg opdagede det sad hun stadig og holdte posen, så den ikke fald helt på gulvet, så stærk er hun. Hun kan også hive sig op i stående stilling ved at holde i mine hænder. Og så kan hun kortvarigt sidde selv på gulvet, men hun bliver stadig hurtigt træt, så hun falder forover. Og så kan hun dreje rundt om sin egen akse, når hun ligger på gulvet, på maven. Men hun kan ikke helt trille fra ryg til mave endnu, men tror godt hun kunne, hun skal bare lige finde ud af at det er smart at gøre. Hun er også begyndt at kunne løfte sin overkrop i strakte arme, så hun kan se mere når hun ligger på maven. Derudover snakker hun rigtig meget, nogengange pruster hun med savl, men for det meste råber hun, så hun lyder som en pingvin.

I dag havde vi den første tur i den nye klapvogn, og den er vist godkendt. Hun kunne sagtens sove i den, og gad også at sidde i den når hun var vågen. Vi var på tur med to fra mødregruppen til Store Øksø nede i Rebil bakker. Det var en rigtig god tur. Da vi kom derned, var morfar og Rita også derover med deres arbejde, så fik morfar lige lov til at låne Hannah og prale lidt af hende til sine kollegaer og til brugerne der var med. Vi spiste frokost der over. Der var en af de andre der havde smurt nogen lækre sandwich til os, jeg fik dog kun lov til at spise lidt over en, da Hannah hæv den anden på jorden. Så var det heldigt vi havde en masse frugt og slik med, så jeg ikke blev for sulten da vi skulle gå omkring søen.

Hun er også begyndt at spise grød og mos. Indtil i går har hun fået risgrød med noget frugtmos i, som hun får til frokost. I går fik hun så for første gang kartoffel-/gulerodsmos til aftensmad. Hun kan rigtig godt lide rigtig mad. Og kan også godt lide vand, som hun får af en kop.

Lige for tiden har hun lidt svært ved at overgive sig helt til søvnen om aftenen. Hun kommer i seng ved 20-tiden, hvor hun falder i søvn næsten med det samme, men så vågner, eller halvvågner hun, og begynder at græde. Hun falder første til ro, hvis jeg vugger hende på en bestemt måde. Og det gør hun 5-6 gange fra 20-22/23. Det er lidt hård, også fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af hvorfor hun gør det. Hun sover ellers fint, vågner kun en til to gange for at få lidt mad, og så vågner hun mellem 7 og 8 om morgenen.

Nå, det bliver da vist lige lidt langt, så må hellere få sluttet.

 

29. marts 2009 - 4 måneder


Ja, det er da vist lang tid siden jeg sidst har skrevet. Tiden går simpelt hen bare så hurtigt, det er slet ikke til at følge med. Hannah bliver i dag allerede 4 måneder gammel. Tænk at for præcis 4 måneder siden(kl. er 22.44) ved den her tid, sad vi med vores lille nyfødte datter, sammen med min mor og søster, og min far og Rita. Det var en pragtfuld aften efter en god fødsel af den dejligste datter! Hun var så lille og hjælpeløs, det eneste hun kunne finde ud af var at græde, skide og tisse, alt det andet skulle vi jo hjælpe hende med at lære. Og nu 4 måneder efter er der godt nok sket meget. Hun spiser fint, ammer hende stadig, men snart skal hun til at have grød og mos, hun ligger fint på gulvet både på ryggen og på maven. Når hun ligger på maven kan hun efterhånden holde sig så godt oprejst at hun kan tage efter sit legetøj der ligger foran. Man kan bare se hvor meget hun får styr på sine armbevægelser uge efter uge, hænderne har hun ikke altid så meget styr på endnu, men lige pludselig kommer det nok også. Hun er også begyndt at kunne vise os hvad hun vil, hvis hun f.eks. gerne vil have fat i noget bestemt, så kigger hun intenst på det, rækker hånden ud efter det og læner sig over mod det. Det er så sjovt at se hvor stolt hun bliver når hun føler sig forstået. Spejlet er også blevet hendes bedste ven, hun bliver helt vildt glad når hun ser sig selv i spejlet, og det bedste er hvis hun bliver løftet over til spejlet så hun er helt henne og røre ved det.

Søvn: Jeg har siden sidst kæmpet lidt med hendes søvn, men er ved at have vundet kampen. Hun er begyndt at kunne falde i søvn selv, både om dagen i barnevognen og om aftenen i vuggen. Men der er stadig lidt kamp om aftenen, hun overgiver sig ikke så let til søvnen, skal helst lige tages op nogen gange og trøstes lidt og synges for. Derimod falder hun stort set altid i søvn kort tid efter jeg har lagt hende ud i barnevognen, hun skal måske lige have sutten en enkel gang og vugges en smule, så sover hun. I dag sov hun 9.30-11-30 om formiddagen og igen 14-17.30, normalt sover hun kun 2 gange 1½-2½ time, men i dage havde hun nok haft brug for lidt mere. Om natten sover hun fra 20-21 til 7.30-8, med en enkel amning. Men vi har lige haft en periode hvor hun ville have mad 3-4 gange pr. nat, det var lige lidt hård for mor, men nu er vi tilbage til kun en gang.

 

25. februar 2009 - 12 uger og 4 dage


Babysvømning: Vi var til babysvømning for første gang i mandags. Det var rigtig godt og Hannah var rigtig glad for det. Vi var der i god tid, Hannah sov da vi ankom til Haraldslunds svømmehal, så kunne mor lige få lidt at spise inden vi skulle ind og klæde om. Hun tog hele turen rigtig godt, var glad og græd kun lidt da vi skulle klæde om, men der var hun også rigtig træt. Hun sov da i 3 timer efterfølgende.

Vaccination: Vi var hos lægen i går, hvor Hannah skulle vaccineres mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og haemophilus influenza type B. Hun skulle have et stik i hver lår, og hun græd kun lidt da hun blev stukket. Efterfølgende havde hun det fint, indtil i aftes ved 7-8-tiden, hvor hun fik feber. Ved 10-tiden var den 39,4. Hun var sløj, men var ellers ikke mærket af det. Hun kunne da godt give smil fra sig stadig. Hun lå så enten på sofaen eller på en af os kun iført en kortærmet body og strømper og med en stofble over sig. Da vi gik i seng havde hun også kun det på. Da jeg så tog temperaturen ved 3-tiden igen var den faldet til 37,5 og så fik hun så dyne på igen. Hun sover så endnu(kl. 10 om formiddagen), men er vist ved at vågne, så ved ikke helt hvordan hun ellers har det nu.

 

22. februar 2009 - 12 uger og 1 dag

 

Legetøj: Hannah er lige begyndt at tage ud efter sit legetøj. Hun tager fat i det, hvis vi lige hjælper hende lidt med at holde det. Det er især den grønne hund hun leger med, vi hænger den op på en snor der er spændt fast i hendes tremmeseng og lægger den på hendes mave, så kan hun rigtig pludre og lege med den.

Griner: Hun er også begyndt at grine lidt, hvis vi leger lidt vildt med hende. Det var hendes moster der som den første fik hende til det ved at tage hende i let strakte arme og så svinge hende ned mellem sine ben. Så bliver hun hel vild.

Fastelavn: I går var vi til fastelavnsfest med JAKIP. Det er første gang i lang tid vi har haft hende med til en større fest, så hun var meget anspændt og kiggede meget rundt på folk og i rummet. Vi var ellers henne og så børnenes tøndeslagning, men det kunne hun ikke lide, så mor gik ind til Jesper og Ceci med hende. Vi var familien Flintstones, far Fred, mor Wilma, Hannah Flisbeth, i kan se billederne på assit.9sal-th.dk . Moster klædte sig ud som en hippie.

Svømmehal: Vi har også været i svømmehal med Hannah. Hun var glad nok for det, men det var jo så nyt det hele, så hun kiggede meget rundt. Men nød at være i vandet. I morgen skal vi starte til babysvømning hvor der er en instruktør der kan lære os nogen flere teknikker. Det glæder mor sig til.

Moster: Moster har været her hele ugen, hun har haft vinterferie. Det har Hannah nydt godt af, for moster vil altid gerne lege med hende. Men i aften skal hun tilbage til sin skole, øv bøv. Men det skal hun jo. Lige nu sidder de over i sofaen og snakker og hygger sig.

 

1. februar 2009 - 2 måneder og 4 dage

 

Smiler: Ja, Hannah smiler bare af ALT nu. Det er så dejligt, og det smelter mor og fars hjerte hver gang!! Det er så sødt. Og så er det jo dejligt at begynde at få et respons når man snakker med hende.

Snakker: Snakke, det gør hun nemlig også rigtig meget, man kan godt føre en "samtale" med hende, og vi kan nogen gange side længe og snakke om løst og fastsmiley. Når jeg siger noget til hende, så smiler hun og svarer igen.

Tigerspring: Efter hvad jeg kan læse på nettet så gennemgår sådan nogen små børn nogen udviklingsspring i løbet af det første år, hvor de nogle dage er mere pylrede og urolige, og hvor man ikke rigtig kan finde ud af hvad der er galt, det gør de måske heller ikke selv. Men første tigerspring - som de kalder det - kommer når de er ca. 5 uger gamle, og det gennemgik Hannah, når jeg tænker på det nu også da hun var knap 5 uger. Næste spring kommer når de er ca. 8 uger gamle. Mandag og tirsdag kunne jeg slet ikke få ro på hende, hun sov næsten ikke, og max 1 time af gangen og hun ville helst sidde på mors arm(far var i København på kursus). Så vil hun spise, og når hun har spist lidt vil hun ikke det alligevel, faldt i søvn efter masser af vuggen og vågnede efter 10 min. igen, pyldre videre osv. osv. Sådan gik mandag og tirsdag og mor her var ved at gå ud af sit godt skind. Men så onsdag morgen vågnede hun helt vildt glad, fald i søvn igen efter at have spist lidt, og så sov hun til 11.15. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle give mig til, for jeg var jo lige blevet vandt til at have et barn på armen hele tiden, så det endte med at jeg fik ordnet en masse praktiske ting. Det var dejligt. Og resten af dagen, og endnu faktisk, har hun været hel vild nem. I følge teorien kan hun efter dette spring se mønstre bedre. Og man kan faktisk godt se at der sker mere bag de små øjne efter de par dage med uro, og hun er meget nemmere at læse, også i forhold til før springet. Ulempen, set fra mors side, er bare at hun nu også vågner ved 2-3-tiden for at spise, før spiste hun kun en gang om natten, mellem 5 og 7.

Sundhedsplejerske: Mandag den 26. jan. havde vi besøg af sunhedsplejersken, hun vejede og målte Hannah og vi snakkede lidt om forskelligt. Hun vejer nu 5700 g og er 59,5 cm lang. Hun sagde at Hannah virkede velstimuleret og veltilpas, det er jo altid dejligt at høre.

Hænder: Hannah har nu også fundet sine hænder og de smager bare så godt. Hun sutter tit på dem, mest på håndryggen og nogengange ryger pege- og langefinder ind, så de kommer lidt for langt ind.

Alene hjemme: Mor og Hannah var alene hjemme i hele 5 dage, da far var på kursus i København. Som der står længere oppe var mandag og tirsdag lidt hårde for os, de dage skulle vi ikke noget om dagen, men var hjemme ved Jesper og Ceci tirsdag aften. Resten af ugen havde vi aftaler - onsdag skulle vi mødes med andre børn fra december og deres mødre, som mor havde mødt på nettet, torsdag skulle vi i mødregruppe og hjem til morfar og Rita om aftenen, fredag skulle vi til læge og til efterfødselstræning, og da vi havde hentet moster på skolen tog vi i storcenteret for at købe tøj til mor smileysmiley. Da vi kom hjem var far kommet hjem. Så ugen gik jo hurtigt nok alligevel!!

 

20. januar 2009 - 7 uger og 3 dage

 

Forkølet: Hannah har været forkølet her siden fredag aften. Lørdag havde hun det fint nok, men søndag havde hun det rigtig træls. Hun hostede og snottede, fik slimet ophost, som hun nogen gange fik galt i halsen. Mor og far var rigtig bekymrede for hende. Hun havde heldigvis ikke feber på nogen tidspunkt. Natten til mandag ringede vi til vagtlægen, for hun havde ikke spist eller sovet særlig meget siden eftermiddagen. Og hun græd og græd for hun var jo sulten og træt, men når hun suttede ved brystet kom hun til at hoste og så ville hun ikke tage fat igen, og når hun sov hostede hun også og væggede sig selv. Vagtlægen lyttede til hendes lunger og det var heldigvis "kun" en alm. forkølelse. Hannah fik lidt astmamedicin for at åbne lidt op for hendes luftveje, og det hjalp også, så hun faktisk faldt i søvn og sov 5 timer. Og hele dagen om mandagen sov hun faktisk, vågnede lidt hver 3.-4. time for at spise lidt og blive skiftet. Hun spiste mere og mere i løbet af dagen, men har nu stadig ikke helt sammen appetit som hun plejer. Hun hoster stadig og raller, men har det meget bedre.

A-g-a: Hun er begyndt at sige konsonanter. Det skulle være en del af hendes sproglige udvikling. I dag sagde hun aga, før har hun kun sagt a-a osv.

Barnedåb: Så er der bestilt tid til barnedåb, det bliver lørdag den 7. marts kl. 11, hvor der er lørdagsdåb i Svenstrup Kirke. Hun skal have den dåbskjole som jeg og min far også havde på. Det er en min farmor(Hannahs oldemor) lavede for 53 år siden, da min onkel Ole skulle døbes. Alle hendes 4 børn er døbt i den, jeg og mine to fætre(Stines børn) er døbt i den og så er min kusine Karins to døtre døbt i den. Der er broderet navn og dåbsdato på alle der er døbt i den. Så det er jo en meget speciel kjole, og jeg er så glad for at Hannah også skal i den. Min farmor er i fuld gang med at brodere hendes navn og dåbsdato, så det kan i hvert fald ikke ændre nu smiley. Det havde jeg nu heller ikke regnet med.smiley Vi har ikke helt fundet ud af hvor vi skal holde det eller helt præcist hvormange vi vil invitere, men det kommer her en af dagene.

 

9. januar 2009 - 5 uger og 6 dage

 

5 ugers undersøgelse: Ja, så har vi været til 5 ugers undersøgelse hos lægen med Hannah, det var fredag den 2. januar. Hannah virkede til at være tryg nok ved det, og græd slet ikke mens hun blev undersøgt af lægen. Måske også fordi hun, mens vi ventede på at komme ind, lige fik en tår mælk. Alle de ting han undersøgte var som det skulle være; ingen hofteskræd, god kontakt og nysgerrighed, ingen mislyde i hjerte, lunger og mave osv. Hun blev vejet og målt. Hun vejede 4940 g, så hun har taget 1620 g siden hun blev født, og hun var 58 cm, 5 cm længere end ved fødslen. Så det var jo fint, ifølge lægens kurve ligger hun nu næsten for stor i forhold til hendes alder, men da længde og vægt passer sammen var han ikke bekymret. Jeg skal dog være opmærksom på at hun ikke overspiser, og jeg skal passe på med at tilbyde hende noget at spiser når nu bliver urolig om aftenen. Næste gang hun skal til læge er når hun er 12 uger gammel, hvor hun skal vaccineres.
Sove ude: Hannah er begyndt at sove udenfor i barnevognen. Hun ser ud til at nyde det, er helt frisk når hun vågner med dejlig kolde kinder. Det er nok mere moren der ikke helt er tryg ved det endnu. Ja, jeg kigger hele tiden på babyalarmen og kigger også jævnligt ud til hende. Og hver gang hun siger en lyd går jeg ud til hende, de fleste gange sover hun allerede igen når jeg når derud, andre gange skal hun bare lige vugges lidt (måske hun ville falde i søvn af sig selv alligevel selv om jeg ikke vuggede hende..)
Mors arbejde: I går var vi på besøg på mit arbejde for at vise Hannah frem. Det er utroligt hvad sådan en størrelse gør ved sådan en flok kvinder. Hele tiden var vi omringet af hvide kitler. Og de synes alle at hun er SÅ sød. Man bliver jo helt stolt af at høre deres begejstring over hende. Det endte med at vi var der i 2 timer, og hun nåede at få mad to gange mens vi var der. Hun blev bare så træt til sidst, for alle ville jo snakke med hende.
Rytme: Jeg synes at vi er ved at komme lidt ind i en rytme, hvor hun sover og er vågen på nogenlunder bestemte tidspunkter. Vi vågner som regel mellem 9 og 10, hvor hun får noget at spise og bliver skiftet og så sover hun lidt igen et par timer. Vågner igen ved 12-1-tiden, hvor hun igen spiser og bliver skiftet. Her kan hun godt være lidt vågen, en halv times tid, men falder søvn igen. Det er så her hun nu sover ude. Hun vågner igen 15.30-17 ca. frisk og udhvilet. Og så er hun faktisk meget vågen om aftenen, men småsover i løbet af aftenen. Og så går vi i seng mellem 12 og 1, og som regel falder hun hurtigt i søvn, hvis ikke hun sov i forvejen, hun bliver ammet i søvn. Vågner igen mellem 5 og 7 og får noget at spise, evt. skiftet og falder i søvn igen. Og så starter vi forfra.

 

 

1. januar 2009 - 4 uger og 5 dage

 

Først godt nytår allesammen.Aftenen i går foregik på samme måde som sidste år, ud over at vi havde en lille en med. Vi var på Det Grønlandske Hus, sammen med Jesper ogCeci, Karina og Uffe(Uusaqqak), og Chris, Bo(Chris' kammerat) og Louise. Det var rigtig hyggeligt. Hannah sov det meste af aftenen, det var først lige før desserten hun vågnede. Ellers fald hun, efter lidt uro, i søvn lige nogle minutter efter 12, på Jesper og Cecis sofa. Hun vågnede ved 3.30-tiden og 6-tiden for at få noget at spise. Så mor her har også sovet hele natten.

De sidste 14 dage er bare gået hurtigt. Min mor er taget hjem, Peters mor har været her og taget til Nuuk nu. Der har været jul og nu er det nytår. Vi har haft en god jul, Hannah har klaret det så godt, med alle de mange mennesker vi har været samme med. Men nu glæder jeg mig også til at det bliver hverdag, så der kan blive lidt mere struktur i hverdagen.

Hannah virker stadig til at have det godt og trives. Hun har været en del urolig, måske pga. det svamp vi har haft - det ser heldigvis ud til at det er væk nu. Et par dage har hun tudet helt utrøstelig om aftenen, hvor vi bare prøvede alt hvad vi kunne komme i tanke om. Holde hende på alle mulige måder, tilbyde hende bryst og sut, svinge hende i liften osv. Men lige lidt hjalp det. Første dag faldt hun i søvn, nok af udmattelse efte 1½-2 timer, næste aften varede det kun ½ times tid. Vi var ved at være nervøse for om hun havde kolik, men nu må vi så se om det kommer igen. Men hun har meget luft i maven, som kommer ud både den ene og den anden ven, så det kan jo godt have været det der generede.

I morgen skal vi til 5 ugers undersøgelse, så må vi lige nævne det med luften og høre hvad vi evt. kan gøre ved det. Og det er spændende hvor meget hun har taget på, for jeg synes godt nok hun er blevet tung og lang. Hun kan næsten ikke være i en str. 56 i tøj mere.

 

19. december 2008 - 2 uger og 6 dage

 

Ja, så har vi fået lavet en blog der omhandler vores lille datter, Hannah. Under gravid.9sal-th.dk har jeg skrevet en fødselsberetning og om tiden inde på barselsgangen, så der kan i læse om dem.

Hannah trives og tager godt på. Vi havde besøg af sundhedsplejersken i går. Det gik godt, hun synes at hun virker velstimuleret og veltilpas. Hun kan det hun skal kunne, med at løfte hovedet, holde øjenkontakt og følge ansigtet under rolig bevægelse. Derudover kan hun også holde hovedet i midten når hun ligger, i stedet for at det falder til siderne, så kan hun også kigge på uroen der hænger over hendes lift. Hun vejer nu 4200 g, og er 54 cm lang. Så hun har taget 870 g på og vokset en hel centimetersmiley.

Hun har nogen gange haft ondt i maven og været urolig, og har derfor haft lidt svært ved at falde til ro, især om aftenen. Det kan måske hænge sammen med det trøske/svamp vi har fået - hun i munden, jeg på brystvorderne. Vi har dog fået noget behandling for det nu, som skal smøret i hendes mund og evt. på mine brystvorder efter amningen. Frygtede lidt at det ville være svært at smøre hende, men det var noget sødt noget, så hun kunne godt lide det, og ville have mere, da hun havde fået det hun skulle havesmiley. Ja, de starter tidligt med dessert nu til dags. Det gør SSÅÅÅ ondt at amme hende, så jeg håber at medicinen meget snart hjælper.

Men ellers så trives vi alle tre med vores nye tilværelse, og begynder at glæde os til en mere "normal" hverdag, uden juleræs osv. Det bliver da dejligt at se familie i julen og få vist Hannah frem til alle, men det kan måske også blive lidt hård at have være afsted hele tiden. Vi må dog bare tage tingene som de kommer og sørge for at få hvilet.

Peter er begyndt på arbejde, det var vist lidt hård for ham de først dage, også fordi Hannah væggede ham nogen gange. Men nu sover hun stort set hele natten, evt. med en enkel ammepause, så går det vist bedre.

Nå, nu vågner hun vist, skriver igen senere

 

 

Hannahs blog